Jacob A. Riis (1849-1914)

JOURNALIST, FOTOGRAF, FORFATTER, FOREDRAGSHOLDER OG SOCIAL REFORMATOR. DEN MEST INDFLYDELSESRIGE DANSK-AMERIKANER NOGENSINDE. PIONER INDEN FOR FOTOJOURNALISTIKKEN. BESKREVET SOM ”AMERIKAS NYTTIGSTE BORGER” AF PRÆSIDENT THEODORE ROOSEVELT.

Jacob. A. Riis var en af de mest indflydelsesrige journalister og sociale reformatorer i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han dokumenterede og hjalp med at forbedre levevilkårene for millioner af fattige immigranter i New York.

Nu har Sydvestjyske Museer skabt et spændende museum i Riis’ fødeby – i selve det hus, hvor han voksede op – som hylder Riis’ liv og arven efter ham og samtidig udforsker de temaer, som han blev berømt for at skrive om og fotografere – immigration, fattigdom, uddannelse og sociale reformer.

Disse emner er stadig lige relevante i vore dage, hvis ikke mere. I medierne, i politik og i den akademiske verden er de nogle af vor tids brandaktuelle emner.


Jacob August Riis (1849-1914) virkede som journalist og reformator i New York i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han gjorde utrætteligt opmærksom på krisen med hensyn til fattigdom, boligforhold og uddannelse på højden af den europæiske indvandring, hvor Lower East Side blev det tættest befolkede område i verden. Gennem sit arbejde som kriminalreporter på de lokale aviser fik han et dybt og intimt kendskab til Manhattans slumkvarterer, hvor italienere, tjekker, tyskere, irere, kinesere og andre etniske grupper var stuvet sammen side om side. Hans innovative brug af blitzfotografi til at dokumentere og portrættere de elendige levevilkår, de hjemløse børn og de snavsede gyder i New Yorks fattige boligkvarterer var revolutionerende og afslørede de forfærdelige forhold for en hidtil blind offentlighed. Hans innovative brug af laterna magica-billeder i forbindelse med sine foredrag kombineret med hans sans for historiefortælling og hans energiske arbejdsetik vakte opmærksomhed hos hans middelklassepublikum og satte gang i både langvarige sociale reformer og dokumentarisk, undersøgende fotojournalistik.

Efter succesen med sin første bog, ”How the Other Half Lives” (1890), blev Riis en fremtrædende taler og et forbillede for både den sociale aktivist og den undersøgende journalist. Blandt hans andre bøger blev ”The Making of an American” også berømt; denne gang handlede det om hans egen utrolige historie, fra han forlod Danmark og kom til Amerika fattig og hjemløs, til han skabte sig en karriere og endelig brød igennem, giftede sig med sit livs kærlighed og fik succes med berømmelse og status.

Han døde i Barre, Massachusetts, i 1914 og blev af mange anerkendt som sin tids helt.

Jacob A. Riis’ Biografi

VOKSEDE OP I EN LILLE MIDDELALDERBY I DANMARK

RIBE ER KENDT SOM SKANDINAVIENS ÆLDSTE OG EFTER NOGLES MENING MEST CHARMERENDE BY. JACOB. A. RIIS BLEV FØDT HER I 1849 OG VOKSEDE OP I ET LILLE TOETAGES HUS I SORTEBRØDREGADE. HUSET, SOM STADIG ER I BRUG, VIL BLIVE OMDANNET TIL ET MUSEUM FOR HANS LIV OG VÆRK.

Men Ribe var ikke nogen særlig charmerende by i 1850’erne. Efter flere hundrede års tilbagegang var byen fattig og forsømt. Jacobs far var skolemester, men familien havde mange børn at forsørge i årenes løb. Jacobs mor fødte i alt 14 børn, hvoraf et var dødfødt. Tragisk nok døde mange af Jacobs søskende som små som følge af ulykker og af sygdom, som bl.a. skyldtes urent drikkevand og tuberkulose. Kun fire af dem nåede at blive 20 år, deriblandt Jacob.

I den periode udvandrede en stor del af Danmarks befolkning – svarende til 1/3 af befolkningen i perioden op til 1890 – for at få bedre muligheder, især i Amerika. Dette besluttede Jacob også at gøre i 1870, 21 år gammel.

Journalist i New York City

’I DE UTALLIGE GYDER, SMALLE PASSAGER OG SKJULTE SMØGER, SOM KUN SKATTEOPKRÆVERNE HAR TAL PÅ, DELER DE DET LOGI, SOM DE FALDEFÆRDIGE BYGNINGER KAN TILBYDE, MED ALLE FORMER FOR AFFALD HENTET FRA BYENS LOSSEPLADSER OG AFFALDSSPANDE.’

Efter at have haft en lang række elendige jobs og levet fra hånden og i munden i tre hårde år, hvor han ofte sov på gaden eller i en celle hos politiet, fik Jacob A. Riis endelig arbejde som journalist på en lokal avis i 1873. Han fandt sit kald som kriminalreporter for New York Tribune og Evening Sun, en rolle, som han udfyldte i 23 år. I denne rolle opnåede han et dybt og intimt kendskab til livet i New Yorks værste boligkvarterer, hvor blok efter blok husede millioner af fattige, hårdtarbejdende immigranter. En hel familie eller et dusin mænd og kvinder kunne være stuvet sammen i et rum på kun 3-3,5 meter på hver led, hvor de betalte ”5 cent for en plet” – en plet på gulvet til at sove på.

Riis’ speciale var at udstille kriminalitet, død, børnearbejde, hjemløshed, forfærdelige leve- og arbejdsvilkår og uretfærdighed i New Yorks slumkvarterer. Han kombinerede dette med sin stærke protestantiske tro på moralske egenskaber og arbejdsetik, hvilket førte til hans eget syn på, hvad der skulle gøres for at bekæmpe fattigdommen, når den rige overklasse og politikerne var ligeglade. Senere fik Riis et nært arbejdsfællesskab og venskab med Theodore Roosevelt, som på det tidspunkt var leder af politiet, og de gik sammen ind i slumkvartererne om natten for at undersøge forholdene. Mange af Riis’ idéer om de nødvendige reformer for at forbedre levevilkårene gjorde indtryk på den kommende præsident og blev overtaget og senere ført ud i livet af ham.

Fotograf

MINE SKRIVERIER GJORDE IKKE NOGET STORT INDTRYK – DET GØR DEN SLAGS SJÆLDENT, NÅR DET KUN UDTRYKKES MED ORD – MEN MINE NEGATIVER, FRISK FRA MØRKEKAMMERET, FORSTÆRKEDE DEM.

I dag er Riis’ fotografier den mest berømte del af hans arbejde, og de er permanent udstillet i Museum of the City of New York og blev vist på en ny udstilling, der blev arrangeret i samarbejde med Library of Congress (14. april – 5. september 2016). Men Riis selv gav aldrig udtryk for nogen begejstring for fotokunsten og gik endda så vidt som til at sige: ”Jeg er slet ikke nogen god fotograf”. Han brugte snarere fotografiet som middel til at nå et mål: at fortælle en historie og i den sidste ende at få folk til at handle. Dette blev bekræftet af, at da han senere flyttede ud på en gård i Massachusetts, blev mange af hans originale negativer og lysbilleder – over 700 i alt – liggende i en kasse på loftet i hans gamle hus i Richmond Hill. Hans værker er i dag bevaret i fem samlinger: Museum of the City of New York, New York Historical Society, New York Public Library, Library of Congress og Sydvestjyske Museer.

Forfatter

FOR LÆNGE SIDEN SAGDE MAN: DEN ENE HALVDEL AF VERDEN VED IKKE, HVORDAN DEN ANDEN HALVDEL LEVER.

Efter en række undersøgende artikler om New Yorks slumkvarterer i periodens tidsskrifter, ledsaget af fotografier, udgav Riis sin epokegørende bog ”How the Other Half Lives” i 1890. Den blev en bestseller og fik stor opmærksomhed og anerkendelse. Senere skrev han over et dusin bøger, deriblandt ”Children of the Poor”, som fokuserede på det særlig gribende emne hjemløse børn.

Riis fortalte sin egen utrolige livshistorie i ”The Making of an American” (1901), hans anden nationale bestseller. Den fortalte historien om den fattige og hjemløse indvandrer fra Danmark, om kærlighedshistorien med hans hustru, om livet som hårdtarbejdende journalist, der forsøgte at skabe sig et navn og gøre en forskel, og om, hvordan han blev kendt og respekteret og en nær ven af USA’s præsident. Dette er endnu i dag en tidløs historie om at blive amerikaner.

FOREDRAGSHOLDER OG SOCIAL REFORMATOR

DET ER USLE HUSE, DER SKABER USLE MENNESKER

Succesen med hans første bog og hans nyvundne sociale status blev starten på en karriere som social reformator. Han havde lært at mestre en ny form for multimediepræsentation med brug af en såkaldt laterna magica, et apparat, som kastede fotografier på glas op på en skærm. Riis blev efterspurgt og rejste vidt og bredt og holdt øjenåbnende foredrag over hele USA. Han var fast besluttet på at fortælle middelklasseamerikanerne om de forfærdelige forhold, som de fattige levede under i storbyerne. Ved at argumentere for, at det er omgivelserne, der skaber personen, og at enhver kan blive en god borger, hvis han får chancen, ønskede Riis at gennemtvinge reformer af New Yorks politidrevne fattighuse, boligpolitikken, børnearbejdet og den offentlige service.

Og Riis nøjedes ikke med at skrive om det, han forsøgte aktivt at få ting til at ske lokalt og arbejdede for at få anlagt nye parker og legepladser og bygget nye huse til fattige beboere. Mange af hans forsøg lykkedes. For eksempel blev Mulberry Bend-bebyggelsen revet ned ”efter 10 års vrede protester og arbejde for en forbedring af sundheden” i 1895 og en grøn park anlagt, som nu er kendt som Columbus Park.

ARVEN EFTER RIIS

GIV ALDRIG OP

Roosevelt respekterede ham så højt, at han efter sigende kaldte ham ”den bedste amerikaner, jeg nogensinde har kendt”.

Den mest varige arv efter ham er hans skrevne beretninger, fotografier og analyser af de forhold, som de fleste indbyggere i New York levede under i slutningen af det 19. århundrede. Han har æren af at grundlægge den undersøgende journalistik.

Men han hjalp også i høj grad med at forbedre livet for millioner af fattige immigranter gennem sin og andres arbejde for sociale reformer.

”Under stærk indflydelse af socialcentrenes pionerer i New York samarbejdede Riis med King’s Daughters, en organisation af kvinder fra den episkopale kirke, om etableringen af King’s Daughters Settlement House i 1890. Centeret lå oprindelig på Henry Street 48 i Lower East Side og tilbød undervisning i syning, mødreklubber, sundhedspleje, sommerlejre og en sparekasse. I 1901 blev organisationen omdøbt til Jacob A. Riis Neighborhood Settlement House (Riis Settlement) til ære for dens grundlægger og udvidede sine aktiviteter til at omfatte atletik, indfødsretskurser og drama.”

Riis Settlement House

I dag, over 100 år senere, er temaerne omkring immigration, fattigdom, uddannelse og lighed stadig lige relevante. Vi mener, at det er vigtigt at beskæftige sig med disse emner for at indbyde til eftertanke og diskussion.